Cases / Rejsekort & Rejseplan
Rejsekort & Rejseplan
Capax løser Contract Manager stilling for Rejsekort & Rejseplan
Capax har samarbejdet med Rejsekort & Rejseplan, en vigtig aktør inden for kollektiv trafik i Danmark. Vores opgave var at finde en Contract Manager – en udfordring, der krævede indgående forståelse af både branchen og den specifikke rolle. Vi havde et tæt samarbejde med Rejsekort & Rejseplan, hvor vi fik engageret flere kvalificerede kandidater i et eftertragtet område.
Om Rejsekort & Rejseplan
Rejsekort & Rejseplan står bag to af de mest synlige produkter i den danske kollektivtrafik – Rejsekortet og Rejseplanen. Deres digitale løsninger er afgørende for at forbinde data, køreplaner og priser, og sikre en god rejseoplevelse for passagererne. Med ejere som DSB, Movia og flere regionale trafikselskaber, er de en stor aktør med fokus på digitalisering og effektiv drift. For en Contract Manager er det en spændende udfordring at arbejde med så vigtige og synlige projekter, som har stor betydning for passagererne.
Vores tilgang til rekrutteringsarbejdet
Rekrutteringsprocessen startede med, at Capax skulle rekruttere en Udbudskonsulent til Rejsekort & Rejseplan. Vi opdagede hurtigt et bredt felt af faglige kompetencer og interesseområder, som var relevante for Rejsekort & Rejseplan. Det førte til, at vi identificerede flere kandidater, som også var velegnede til en anden ledig stilling – Contract Manager. Vi fandt profiler, der matchede virksomhedens behov på mange punkter, og som kunne danne et stærkt team sammen med den nuværende Contract Manager.
Den unikke faglige mulighed som Contract Manager hos Rejsekort & Rejseplan involverede arbejde med en større kontrakt. Stillingen omfattede derfor implementering af digitale løsninger for Rejsekort over de kommende år. Med en vision om at integrere alle tjenester i en samlet digital løsning, ville den nye Contract Manager blive en nøglespiller i en spændende og kompleks periode for virksomheden.
Learning fra rekrutteringsprocessen
En vigtig læring var den unikke karrieremulighed, som potentielle kandidater ville stå overfor. Vi lagde vægt på at have en transparent kommunikation med både kandidater og kunden, hvilket var afgørende for at tiltrække kandidater til stillingen. Capax havde igennem hele rekrutteringsprocessen en tæt dialog og opfølgning med den ansættende chef. Dialogen med den ansættende chef omkring tendenser i feltet bidrog også til at tydeliggøre Rejsekort & Rejseplans behov. De kandidater, som vi rakte ud til, havde en positiv oplevelse af virksomhedens brand, hvilket skabte interesse for stillingen som Contract Manager. Gennem hele rekrutteringen har Capax lagt vægt på at have en holistisk tilgang.
Derudover var det vigtigt i denne rekruttering, at kandidaten fik mulighed for at møde en kollega inden for contract management, der gennem flere år har arbejdet i stillingen. På den måde sikrede vi, at de havde god kemi og kunne udgøre et stærkt team, der komplementerede hinanden godt. Fra at Capax oprindeligt skulle rekruttere en Udbudskonsulent, endte Rejsekort & Rejseplan med at ansætte to dygtige kandidater.