Lukket rekruttering
CISO/Chef for cyber- & informationssikkerhed
BaneDanmark / Fuldtid
Om virksomheden
Banedanmark skaber forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Banedanmark bygger en moderne, grøn jernbane til eltog, samtidig med at de vedligeholder og opgraderer eksisterende strækninger. De arbejder med elektrificering, nye signalsystemer og en ny togkorridor til Europa for at sikre en hurtigere, tættere og smartere jernbanedrift.
Som styrelse under Transportministeriet beskæftiger Banedanmark mere end 2.500 medarbejdere, med hovedkontor i København og dygtige teams i hele Danmark.
Om afdelingen
Stillingen som CISO & Chef for Cyber- og Informationssikkerhed er placeret i Banedanmarks Ressourcedivision, der ledes af økonomi- og ressourcedirektør Anne Hougaard Olesen og omfatter ca. 375 medarbejdere.
IT-området har i dag knap 80 medarbejdere, og du vil som sektionschef blive en del af ledelsesgruppen i IT, som består af tre andre sektionschefer. Du vil referere til områdechef for IT, Morten Søndervang Sohrt.
Du vil lede Sektionen for Cyber- og Informationssikkerhed (CIS), der aktuelt består af seks engagerede medarbejdere, men som er under opbygning og planlagt til 12 årsværk. Afdelingen har det overordnede ansvar for informationssikkerhed i Banedanmark og arbejder løbende med at opretholde det rette sikkerhedsniveau.
Om stillingen
Som CISO & Chef for Cyber- og Informationssikkerhed får du ansvaret for at drive udviklingen af cyber- og informationssikkerhed i en organisation, hvor store dele af infrastrukturen digitaliseres. Dette er en unik mulighed for at præge udviklingen og sikre, at jernbanedriften bliver endnu mere robust over for det stigende trusselbillede.
Banedanmark er ISO27001-certificeret og arbejder løbende med at udbrede denne tilgang til informationssikkerhed. Derfor er solid erfaring med ISO27001 og complianceopgaver afgørende. Derudover vil du spille en central rolle i rapportering og samarbejde med myndigheder og internationale samarbejdspartnere.
Ansvarsområder
-
Sikre en stærk strategi for cyber- og informationssikkerhed i Banedanmark.
-
Indgå i og understøtte Banedanmarks Cyber- og Informationssikkerhedsforum (CIF), hvor den administrerende direktør og flere divisionsdirektører deltager.
-
Udarbejde kvartalsvise rapporter til myndigheder som DIGST, CFCS og Transportministeriet.
-
Samarbejde med nationale og internationale myndigheder, herunder ER-ISAC og EU’s øvrige CISO’er.
-
Styrke informationssikkerheden i et IT-miljø, hvor drift og support primært er outsourcet.
-
Bidrage til udvikling af processer, risikovurderinger og procedurer, der understøtter sikkerhedsarbejdet i hele organisationen.
Krav til kandidaten
Vi søger en erfaren profil med:
-
Solid erfaring inden for cybersikkerhed, fx certificeringer som SSCP, CISSP, CCSP, CISM, CRISC, eller ISO27001.
-
Bred og dyb forståelse for strategiske, taktiske og operationelle aspekter af cybersikkerhed.
-
Stærke kompetencer inden for service management og compliance.
-
Evnen til at oversætte risikovurderinger til forståelige procedurer og regler.
-
Erfaring med at rapportere til et bredt interessefelt og samarbejde med mange interessenter.
-
Teknisk forståelse for IT-sikkerhed i et outsourcet miljø, herunder driftsovervågning (SOC og MDR-løsninger).
Dine lederevner
-
Uddelegerende og god til at motivere og videreformidle din viden.
-
Evne til at sætte en klar faglig retning og skabe tydelige rammer for opgaveløsning.
-
Tilgængelig for dine medarbejdere og engageret i samarbejdsrelationer på tværs af organisationen.
-
Struktureret, resultatorienteret og god til at bevare overblikket i komplekse processer.
-
Handle- og beslutningskraftig med stærke samarbejds- og formidlingsevner.
Segment: IT
By: København
Region: Hovedstaden