Stillingsprofil

GDPR-specialist

Gode GDPR-specialister er efterspurgte, og de stærkeste profiler er sjældent aktivt jobsøgende. Samtidig kræver rekruttering inden for GDPR og databeskyttelse en præcis forståelse af, hvilken profil organisationen faktisk har brug for.

Kontakt os →
Erfaring

Erfaring med rekruttering inden for GDPR og compliance

Rekruttering af en GDPR-specialist handler om mere end at finde en jurist med kendskab til beskyttelse af data. Kandidaten skal være i stand til at omsætte komplekse juridiske krav til konkrete processer, og samtidig rådgive organisationen om de indviklede lovkrav. Rollen kræver ofte indgående samarbejde med blandt andet IT, HR og ledelse.

Hos Capax Legal har vi specialiseret os i rekruttering af juridiske og compliance-tunge profiler. På tværs af Capax gennemfører vi mere end 250 specialistrekrutteringer om året, og vi bruger vores markedskendskab aktivt til at identificere og vurdere de kandidater, der matcher den enkelte organisations behov.

Det gælder både den juridiske specialistviden og kandidatens evne til at arbejde operationelt med GDPR og databeskyttelse i praksis.

GDPR-specialist
Rådgivning

Vi rekrutterer GDPR-specialister på tværs af roller

Behovet for kompetencer inden for GDPR og databeskyttelse varierer betydeligt fra organisation til organisation. Nogle har brug for en dedikeret DPO, andre søger en juridisk eller compliance-faglig specialist. Vi rekrutterer blandt andet:

Databeskyttelsesrådgivere (DPO) GDPR-jurister og persondatajurister Compliance Officers Privacy Managers Data Protection Specialists og Analysts

Fælles for mange af profilerne er, at de skal kombinere juridisk indsigt med forretningsforståelse og evnen til at gøre komplekse krav operationelle. Derfor ser vi ikke alene på kandidatens juridiske baggrund, men i lige så høj grad på erfaringen med at håndtere databeskyttelse i praksis.

Kontakt os →
Proces

Specialiseret rekrutteringsproces

Markedet for erfarne GDPR-specialister er smalt. Derfor bygger vores rekruttering på en kombination af målrettet search, aktiv headhunting og direkte dialog med relevante kandidater fra vores store juridiske netværk.

Afdækning af behov

Vi afklarer stillingens ansvar, faglige niveau og organisatoriske placering, så søgningen målrettes fra start.

Målrettet search

Vi identificerer og kontakter relevante kandidater gennem aktiv headhunting og vores eget juridiske netværk, herunder profiler der ikke selv er aktivt jobsøgende.

Afgrænsning af kandidatfeltet

Vi definerer, hvad der reelt er afgørende for rollen, da behovet varierer mellem en DPO, en GDPR-jurist og en bredere compliance-profil.

Screening

Kandidaterne screenes både på faglig erfaring og evnen til at løse den konkrete opgave, før de præsenteres for jer.

Tæt dialog undervejs

I følger processen tæt, så søgningen løbende kan justeres ud fra jeres feedback og markedsindsigt.

Opfølgning

Efter ansættelsen følger vi altid op for at sikre et godt og langsigtet match.

Perspektiv

Hvorfor bruge Capax Legal til rekruttering af GDPR-specialister?

Vi arbejder specialiseret med juridisk rekruttering og har derfor et indgående kendskab til kandidatmarkedet inden for jura og compliance. Det betyder blandt andet, at vi kan skelne mellem den brede juridiske profil og kandidaten med reel operationel erfaring inden for GDPR, privacy og databeskyttelse.

Samtidig giver vores netværk adgang til profiler, der ikke nødvendigvis selv søger nyt job. Alle kandidater bliver grundigt screenet, inden de præsenteres, og gennem hele processen har I tæt dialog med den konsulent, der driver rekrutteringen.

Spørgsmål & svar

Ofte stillede spørgsmål om rekruttering af GDPR-specialister

Hvad kendetegner en stærk GDPR-specialist?

Juridisk viden er vigtig, men sjældent tilstrækkelig alene. De stærkeste kandidater kan også omsætte regler og juridiske krav til konkrete processer og rådgivning, der fungerer i organisationens hverdag.

Hvorfor kan det være svært at rekruttere en GDPR-specialist?

Kandidatmarkedet er relativt smalt, særligt når der stilles krav om både juridisk specialisering og praktisk erfaring med GDPR. Mange relevante kandidater er allerede i arbejde og søger ikke aktivt.

Hvilke GDPR-profiler kan Capax Legal rekruttere?

Vi hjælper blandt andet med rekruttering af DPO'er, GDPR-jurister, persondatajurister, Privacy Managers, Data Protection Specialists og compliance-profiler med ansvar for databeskyttelse.

Hvad koster rekruttering af en GDPR-specialist?

Prisen afhænger blandt andet af stillingens niveau, kompleksitet og den konkrete rekrutteringsopgave. Kontakt Capax Legal for en dialog om jeres behov.

Kontakt

Kontakt Capax Legal om rekruttering af GDPR-specialister

Sine Daugaard Jelle
Sine Daugaard Jelle
Partner & Operations Director