Lukket rekruttering

Jurist til Salg

By & Havn / Fuldtid

Udviklingsselskabet By & & Havn I/S blev stiftet i oktober 2007. Interessentskabets formål er primært at udvikle arealerne i Ørestad og Københavns Havn samt forestå havnedrift i Københavns Havn.
Havnedriften varetages via datterselskabet Copenhagen Malmö Port.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S er et byudviklingsselskab. By & Havn ejes af Københavns Kommune (95 pct.) og Staten (5 pct.).

By & Havn har betydelig knowhow og professionalisme inden for bl.a. byplanlægning, anlæg & byggeri, grundsalg, udlejning, byliv og havnedrift.
By & Havn har en ambition om at levere de bedste rammer for københavnerne i nye byudviklingsområder og i Københavns havn.
By & Havn fokuserer derfor på en helhedsorienteret og bæredygtig tilgang i ønsket om at skabe en by, hvor områderne hænger sammen ikke kun fysisk i form af veje, stier og kajer, men også via kultur, grønne områder og sociale fællesskaber.

Afdelingen Salg består af 5 ambitiøse og engagerede medarbejdere, som især arbejder med udarbejdelse af salgsaftaler og transaktionsmateriale i forhold til salg af byggegrunde. Ligeledes er opfølgning på salgsaftalerne en vigtig opgave, hvor medarbejderne i Salg typisk følger en aftale fra de indledende forhandlinger over kontraktindgåelse til den afsluttende ibrugtagning og overdragelse af arealer til en grundejerforening.

Afdelingen har et tæt samarbejde med By & Havns øvrige afdelinger, hvorfor det er vigtigt som medarbejder at kunne navigere imellem og koordinere med mange forskelligartede faggrupper.
Kulturen i afdelingen er præget af målrettethed men også af hjælpsomhed og en god og respektfuld omgangstone. Det gode samarbejde og fællesskab danner rammen om et uformelt arbejdsmiljø.

Ledelsesstilen i afdelingen er præget af åbenhed og sparring samtidig med forventning om stort ejerskab og engagement ved løsning af afdelingens opgaver.

Som jurist i Salg, vil du særligt få ansvar for at sikre især udarbejdelse af transaktionsmateriale og salgsaftaler, herunder beskrive både tekniske og juridiske forudsætninger for aftalegrundlaget.
Du ser dig selv som en dygtig jurist, der trives godt i arbejdet med alle juridiske aspekter i forbindelse med udarbejdelse af kontrakter og salgsaftaler. Du bistår også med efterfølgende opfølgning på aftalerne for at sikre korrekt fortolkning af aftalegrundlaget, når købers projekt efterfølgende skal realiseres.
Fagligt finder du det tillige interessant at kombinere dine juridiske kompetencer i en forretning, hvor det er nødvendigt at fokusere på både det kommercielle, økonomiske og politiske i forhold til at finde de bedste byudviklingsløsninger. Ligesom du kan omsætte tekniske forudsætninger til et juridisk aftalegrundlag.

Du motiveres af at skabe relationer og at samarbejde med andre. Du har derfor let ved at kommunikere på alle niveauer af organisationen på tværs af fagligheder og ansvarsområder. Du er tillige god til at navigere i et miljø med mange interessenter både internt og eksternt og drives af at være med til at skabe konkrete og mærkbare løsninger for Københavns Kommune, virksomheder og borgere, ligesom du interesserer dig for byudvikling.
Som person er du løsningsorienteret og kan arbejde selvstændigt. Du er imødekommende og tillidsvækkende. Du har en god energi og er en solid formidler også, når der er travlt eller ved svære udfordringer.

Primære arbejdsopgaver:

• Udarbejdelse af salgsaftaler inden for fast ejendom
• Deltage i forhandlingsprocesser omkring salgsaftaler
• Opfølgning og juridisk håndtering af salgsaftaler
• Sikre samarbejde både internt og i forhold til eksterne interessenter
• Afklare tekniske forudsætninger for salget af de konkrete byggegrunde
• Evt. deltagelse i grundejerforeninger

Denne rekruttering er assisteret af Capax Legal. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Just på cj@capax.dk

 

Jobinfo

 

Segment:

By:

Region:

Jura

København

Hovedstaden

 

Segment: Jura
By: København
Region: Hovedstaden