Udbuds- og Enterprisejurist
Slots- og kulturstyrelsen / Fuldtid
Arbejd med Danmarks mest ikoniske ejendomme og komplekse byggeprojekter.
Slots- og Kulturstyrelsen søger en erfaren Udbuds- og Enterprisejurist til en central juridisk rolle i ejendomsområdet. Stillingen giver mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks mest betydningsfulde kulturhistoriske ejendomme og byggeprojekter, hvor jura, samfundsansvar og kulturarv mødes.
Rollen er placeret i Ejendomsområdets Fællesteam og refererer til en af styrelsens ejendomschefer.
Om stillingen
Som Udbuds- og Enterprisejurist får du en selvstændig og fagligt tung rolle med ansvar for juridisk rådgivning i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter på fredede bygninger, slotte og kulturinstitutioner.
Stillingen kombinerer specialistopgaver inden for udbuds- og entrepriseret med rollen som faglig koordinator for et mindre juridisk team. Du arbejder som spillende træner og bidrager både med egen sagsportefølje og sparring, prioritering og kvalitetssikring i teamet.
Dine primære opgaver
- Juridisk rådgivning af projektchefer og projektledere i alle byggeriets faser
- Rådgivning om udbud efter udbudsloven og tilbudsloven, herunder udbudsstrategi og evaluering
- Kontraktudarbejdelse, kontraktfortolkning og forhandling efter AB18 og ABR18
- Videreudvikling af projektstyringsmodel, udbuds- og kontraktparadigmer
- Undervisning og sparring med kolleger inden for udbuds- og entrepriseret
- Juridisk sparring ved tvister og klagesager, herunder samarbejde med Kammeradvokaten
- Faglig koordinering og prioritering i et team på syv jurister og konsulenter
Din profil
Der søges en cand.jur. eller cand.merc.jur. med solid erfaring inden for udbuds- og entrepriseret.
Det forventes, at du har:
- Minimum 5 års erfaring med udbuds- og entrepriseret, gerne fra offentlig sektor
- God procesforståelse og evne til at omsætte jura til praktisk anvendelige løsninger
- Lyst til at tage fagligt ansvar og sparre med kolleger
- En pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til komplekse juridiske problemstillinger
- Evnen til at bevare overblik og fremdrift i sager med mange interessenter
- Dansk og engelsk beherskes på professionelt niveau.
Om virksomheden
Slots- og Kulturstyrelsen hører under Kulturministeriet og har ansvar for bevaring, drift og udvikling af statens kulturhistoriske ejendomme og kulturarv. Styrelsen arbejder med unikke projekter på blandt andet Christiansborg, Amalienborg, Fredensborg Slot, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.
Organisationen består af ca. 500-560 medarbejdere med høj faglig specialisering og et stærkt tværfagligt samarbejde.
Kontakt
Er du klar til at bringe din juridiske ekspertise i spil på projekter af stor kulturel og samfundsmæssig betydning? Så send din ansøgning allerede i dag.
Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Simone Wind Lindegaard på swg@capaxrecruitment.com
Ansøgninger modtages udelukkende via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt pr. mail vil blive slettet uden behandling.
Segment: Jura
By: København
Region: Hovedstaden